Folketinget bør stoppe smuthuller i naturbeskyttelseslovenAmtsrådsforeningen06/05-2004 - Dommen i Østre Landsret viser, at det er alt for let at hindre offentlighedens adgang til vores natur. Jeg vil derfor opfordre miljøministeren til hurtigst muligt at gennemføre en bestemmelse i den nye naturbeskyttelseslov om, at nedlæggelse af veje og stier skal godkendes af amtsrådet. Det forslag er allerede stillet, men endnu ikke gennemført. Det siger formand for Amtsrådsforeningens Miljø- og Trafikudvalg, Carl Holst. Udmeldingen fra Carl Holst er en kommentar til dommen i Østre Landsret, som gav baron Otto Reedtz-Thott ret til at hindre offentligheden adgang til naturområderne ved Gavnø Slot i en sag anlagt af Storstrøms Amt. Folketinget bør være opmærksom på, at det mindste smuthul i loven kan forventes udnyttet. Derfor er det vigtigt, at lovgiverne er omhyggelige med at definere begrebet "veje og stier", og betingelserne for at amtsrådet kan gribe ind. Det har været uklart i den aktuelle sag, siger Carl Holst. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |